RECLAIM YOUR SENSUALITY er et nænsomt og sanseligt gruppeforløb for kvinder, hvor du inviteres til at åbne dig for din livsenergi og træde længere ind i din kvindelige kraft.
Det er en indre rejse hjem til din krop, din sandhed og din sanselighed.
Dette forløb er en invitation til dig, der længes efter at mærke dig selv indefra.
Som vil danse dig fri af gamle mønstre, trække vejret helt ned i underlivet og spejles i andre kvinder, der også tør gå vejen hjem.
Med forløsende chakra-dans, dybt transformerende breathwork og sårbare delinger i cirkel, åbner vi døren til din sanselighed, din vildskab og din ro. Vi bevæger os under overfladen – og hele vejen hjem.
Dette forløb er en invitation til at genopdage den kraft, der bor i dig.
Din stille, rolige styrke. Din sanselige livfuldhed.
Din indre stemme, der hvisker, når du tør lytte.
Over tre lørdage samles vi i et trygt og kærligt kvindefællesskab, hvor du får plads til at lande i dig selv – i kroppen, i hjertet, i din dybe, feminine visdom.
Gennem forløsende chakra-dans, dybtgående breathwork og ærlige, hjerteåbnende delinger, får du mulighed for at give slip på det, der tynger, og finde hjem i det, der næres og lever i dig.
Du kommer ikke for at fikse dig selv.
Du kommer for at huske, hvem du er.
Du behøver ikke at have erfaring med dans eller breathwork – blot et åbent sind og lysten til at møde dig selv i et nænsomt rum.
Når sensualiteten fortrænges
Måske har du lært at være stærk, ansvarlig, præsterende – men mistet forbindelsen til din krop.
Måske mærker du dig selv svagt. Eller føler dig afskåret fra nydelse, lyst og kontakt.
Måske har du oplevet grænseoverskridelser – og lukket ned for at beskytte dig selv.
Og måske længes du nu.
Efter at mærke dig selv igen.
Efter at leve indefra og ud.
Efter at tage plads i verden – som kvinde, som sansende menneske, som dig.
𝐅𝐨𝐫𝐥ø𝐛𝐞𝐭 𝐢𝐧𝐝𝐞𝐡𝐨𝐥𝐝𝐞𝐫:
Chakra-dans: Bevægelse og frigørelse gennem kroppens energicentre. Bevægelse som medicin. Ryst det af dig, dans det ind, og mærk energien strømme.
Breathwork: Bevidst åndedræt, der åbner for forløsning, indsigt og livskraft
Delinger i cirkel: Et spejlende, kærligt fællesskab hvor du bliver set og mødt
Stilhed, integration og guidet kontakt med din krop og dit indre landskab
𝐃𝐞𝐭 𝐩𝐫𝐚𝐤𝐭𝐢𝐬𝐤𝐞:
Datoer: Tre lørdage – 20.9, 4.10 og 25.10
Tid: Kl. 10.00–18.00
Sted: Life Lounge, Life Mastery Academy, Kompagnistræde 14C, 1208 København K
Pris: 2.000 kr. for hele forløbet (inkl. snacks og te)
Tilmeld dig på kvindekenddinkraft.dk
Der er begrænsede pladser (6-8 pladser) – for at skabe tryghed og nærvær.